Vi adskiller oftest tro og videnskab som værende to uforenelige overbevisninger med meget forskellige udgangspunkter og forklaringer. Men hvad nu, hvis forskellen ikke er større eller mindre end forskellen på to forskellige sprog? Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved, hvorvidt dansk er mere rigtigt at tro på end kinesisk. Det giver jo ingen mening. Alle overbevisninger kan jo udtrykkes på begge sprog og hvis vi ikke forstår, det der bliver sagt, antager vi ikke, at det er fordi, det er forkert, hvad der siges. Nej vi ved, at det at vi ikke forstår skyldes, at vi ikke kan tale det sprog. Hvad nu hvis det er præcis det samme, der på visse områder træder i kraft mellem videnskab og tro. Selvfølgelig kan det eksempel ikke bruges på alt, hvad videnskab og tro har af overbevisninger, da sprog jo kan udtrykke alle overbevisninger, men prøv alligevel at følge analogien som et eksempel på nogle af misforståelserne i spørgsmålet om tro versus videnskab.
Selvfølgelig vil vi finde mange forskelligheder, når vi borer ned i detajler. Forskelle som vi også vil støde på religionerne imellem og videnskabelige skrifter imellem. Men hvad med ligheder? Kan det tænkes, at religioner og videnskaben på visse områder forsøger at beskrive præcis de samme forhold, men at det opfattes som ikke forenelige, fordi sprogbrugen lyder forskellig? Kan de gamle religioner havde forsøgt at beskrive verden og mennesket ud fra de ord, som de havde adgang til? I en tid hvor ord som atomer, molekyler, bølgelængder, individualitet og kollektiv bevidsthed slet ikke var opfundet endnu.
Måske kan direkte oplevelser fra årtusinders praksis i meditation, nu verificeres og forklares på et videnskabeligt grundlag. Viden som indtil nu kun har hørt til mystikkens og overtroens verden, men som i disse år er ved at blive mainstream viden.
Religioner har i deres forklaringer skabt ord som karma, frigørelse og oplysning, mens psykologien måske forsøger at forklare præcis det samme med ord som betinget adfærd/traumer, fri vijle og koherens mellem hjerne og hjerte. Biologien vil benytte ord som gener og miljø, bølgelængder og elektrisk ladning i hvert enkelt atom.
Gammel vin på nye flasker. Men en nødvendig transformation for at få det mystiske og magiske rensede ud, således at mennesket endeligt kan forstå, at det er for alle. At det er muligt for alle. At det ikke er for de få udvalgte. At det ikke er snyd og humbug. At det ikke er farligt. At det sker hele tiden, ligegyldigt om vi er bevidste om det eller ej. Og lige præcis bevidsthed og det at være bevidst er et af de helt store kodeord.
I Adviata Vedanta filosofien (også kaldet non-dualitet) kom vismænd gennem meditation og bevidsthedstilstande i meditationer til den erkendelse, at menneskets subjektive oplevelse af at være et individuelt væsen adskildt fra alle andre individuelle væsner (dualitet), i virkeligheden er en illussion. I den fysiske verden, opleves alting som værende adskilt fra hinanden. Men i meditationer kan det gennem direkte erfaring opleves, hvordan det individuelle forsvinder og kun Bevidsthed bliver tilbage. I den erkendelse opleves alt som hængende sammen og uadskilleligt. I den erkendelse, er der ikke andre. Der er kun enhed. Bevidsthed. Konkret betyder det, at et menneske rent fysisk kan sidde og opleve alle de tanker, følelser og fysiske fornemmelser, der er i et rum. Ikke kun det, der er i det menneskes individuelle bevidsthed, men det, der er i alle de tilstedeværende individuelle bevidstheder. Nogle vil kalde det udvidet bevidsthed. I Adviata Vedanta kaldes det kort Bevidstheden. Den indre oplevelse er nemlig, at der ikke er andre bevidstheder. Der er en Bevidsthed i hvilken det alt sammen finder sted. I det enkelte rum men i virkeligheden i alle rum. Eller rummet som helhed. Bevidstheden er rummet, hvori alle individuelle bevidstheder og alle rum kan vise sig. Opleves gennem direkte sansning.
I den videnskabelige fysiske verden er den overvejende observation, at alle fysiske former består af atomer og at atomerne interagerer med hinanden i en evig dans, hvorved de fysiske former kommer tilsyne. Atomerne er alle vegne. Der er således ingen adskillelse mellem det net af atomer, der udgør et menneskes form og det net af atomer, der udgør luften rundt om det menneske. Alle atomerne er i samme felt og interagerer med hinanden.
I neurovidensskaben har nyere apparatur åbnet op for en hel ny slags observationer af mennesket i levende live. De elektromagnetiske felter kan nu måles og det viser sig, at hver enkelt hjerne består af bølgelængder, der rækker udover den fysiske krops afgrænsning og at disse bølgelængder interagerer med alle andre bølgelængder i universet. Det er derfor umuligt for os mennesker at befinde os i et rum med andre mennesker, uden at vi, uden at vide det, hele tiden påvirkes af alle andre bølgelængder i rummet. Enhver tanke vi opfanger, kan være opstået i vores fysiske system, men kan lige så vel være modtaget fra et andet fysisk system i samme rum eller i et hvilket som helst rum i universet. Bølgelængderne har ingen afgrænsning. Så hvornår er det mig, der får en tanke og hvornår opfatter jeg bare en tanke eller en følelse i rummet, som jeg så i min vane med at opfatte mig selv som værende et individuelt individ, tager på mig og gør til min egen? Min tanke. Mit.
Aspekter af biologien og neurovidenskaben har kastet sig i lag med, hvordan vi ud fra denne viden, kan omkode vores hjerner, således at vi begynder at udsende andre bølgelængder, der så vil tiltrække mere positive bølgelængder fra omgivelserne. Når et menneske ubevidst sender noget ud, vil alle andre ubevidst reagere på det. Men hvad hvis vi lærer bevidst at sende noget mere positivt og mindre frygtbaseret ud til vores omgivelser? I denne forskning er videnskaben støt på en mægtig modstander. Vanens magt. Skabt af en blanding af arv og miljø. Både i hinduistiske og buddistiske skrifter findes der meget litteratur om menneskets natur. En vigtig og almen kendt komponent er loven om karma. Denne lov udlægges på forskellig måde i forskellige retninger. Overordnet set kan grundprincipperne i karmaloven med rette ligestilles med de observationer, der nu om dage forskes i vedrørende sammenhængen mellem arv og miljø. Ved at se dybere på kristendommens arvesynd og praksissen om at rense slægtens bønneskåle, opdages samme principper i Kristendommen. Loven om at alt hvad vi sender ud, vil blive os givet på et tidspunkt. Alt. Ikke kun vores ønsker og forhåbninger men også al vores frygt og vores bekymringer. Alt ligger i os fra vores forfædre og alt, hvad vi sender ud ligger derude, indtil det bliver opfyldt af os selv eller vores efterkommere. Kort sagt kan det både ifølge religionerne og videnskaben se ud til, at vi skaber den verden, vi lever i.
Hvordan forandrer vi så verden? Ved at forandre os selv. Men det er ikke helt så let, da det kræver bevidste handlinger og langt de fleste handlinger forårsages af vanemønstre og reaktionsmønstre påvirket af hele det kollektive felt. I mange år har hovedtendensen i den vestlige psykologi været, at vi kan ændre vores adfærd ved at forløse vores traumer i fortiden. Endevende vores opvækst og blive bevidste. Det har til dels virket. Dog har vi på det felt måttet sande, at mange reaktionsmønstre skabt i barndommen ligesom bliver siddende i centralnervesystemet og tvinger krop og sind til at handle irrationelt, ligegyldigt hvor meget, der er blevet vendt i psyken. Kroppen følger ikke altid trop. Ligegyldigt hvor meget, der bliver bevidstgjort, virker det som om, at der fortsat er meget mere, der stadig foregår ubevidst. I vesten svinger tendensen i øjeblikket over imod diverse teknikker, der forsøger at omkode psyken ved at omkode det elektromagnetiske felt i og omkring hjernen. Det ser ud til at skabe hurtigere forandringer på det ubevidste plan, således at adfærden ændres også uden at der er bevidsthed på, hvad præcis der har fået adfærden til at ændre sig.
En af fortalerne for disse teknikker, biologen Bruce Lipton, giver en fyldestgørende forklaring på, hvordan hjernen virker og forslag til, hvordan den kan omkodes. Han beskriver, hvordan hjernen befinder sig i en hypnotisk tilstand de første 7 leveår. En tilstand, der gør det let for hjernen at indlæse programmer fra slægtens forfædre gennem forældrenes og andre omsorgspersoners handlinger. Efter det syvende leveår kan disse programmer ændres gennem hypnose eller gentagelse, der opretholdes indtil gentagelsen er blevet en vane. Disse teknikker tager oftest lang tid og derfor er han tilhænger af de nyere teknikker, som åbner et vindue i hjernen, der gør det muligt at ændre et program på kun ca 10 minutter. Disse teknikker kaldes samlet for super indlæring og energi psykologi. Derudover vil store emotionelle chok også kunne ændre programmerne en gang for alle. Dog er denne måde ikke hensigtsmæssig, da den ofte også efterlader mennesket i stress og frygt. Den mest effektive måde, ifølge Bruce Lipton, er blot at forblive bevidst hele tiden, for så vil underbevidstheden slet ikke afspille sine programmer. Så vil Bevidstheden være fri til at skabe koherens mellem den indre og den ydre virkelighed.
Den klassiske psykologi i vesten forsøger, som tidligere beskrevet, at skabe forandring ved at frigøre mennesket fra sin tidlige prægning eller sine emotionelle chok gennem bevidst bearbejdning af fortidens oplevelser. I Buddhismen udviklede Buddha en hel psykologi i praksis til, hvordan vi kan forme hjernen helt fra barnsben eller ændre vaner senere i livet. Han kaldte den lære den ædle ottefoldige vej og i den lære praktiserer en buddhist i sit daglige liv ret anskuelse, ret tænkning, ret tale, ret handling, ret livsførsel, ret bestræbelse, ret opmærksomhed og ret koncentration. En aktiv metode til at skabe de mest hensigtsmæssige neurale forbindelser i hjernen gennem gentagelse. Nyere psykologiske retninger forsøger som sagt at ændre programmerne i underbevidstheden ved at påvirke hjernens neurale forbindelser.
I traditionen indenfor Adviata Vedanta er meditationspraksissen opøvelse af at forblive i det bevidste nærvær hele tiden. Faktisk er det at give slip på al anden identitet end identiteten i at være bevidst nærvær. I denne praksis giver man slip på sin egen individuelle identitet, sit ego, og erfarer gennem direkte erkendelse, at man er Bevidsthed. Nærvær. Evigt tilstede. I denne tradition handler det for det enkelte individ om at indse, at individualiteten er en illusion og at individet i virkeligheden er et med Bevidstheden. Ikke adskilt i dualitet. Men enhed. Et menneske på den vej søger frigørelse fra det individuelle individ. Søger enhed med Gud. Altet. Og når det sker, så er personen fri af sin karma. Så er mennesket blevet Bevidstheden. Tilstede hele tiden. Måske er det derfor, at mange søgende på denne vej har oplevet, at deres erkendelse af hvem de er, fundamentalt har ændret hele deres daglige liv fra det ene øjeblik til det næste. De taler ofte om et før og et efter. Den de var, før de havde deres opvågningsoplevelse og den de blev efter.
Så måske er der på dette område ikke så dyb en afgrund mellem tro og videnskab. Det individuelle er virkeligt på det fysiske plan. Her opleves det som adskilt. Men på det biokemiske plan er det individuelle en illusion. Her hænger alting sammen og påvirkes af hele feltet. Psykologisk påvirkes vi af hele den kollektive bevidsthed. Så længe vi forsøger at ændre den individuelle bevidsthed, ændres den kollektive bevidsthed. De to hænger uløseligt sammen. Den dans kan vi danse uendeligt. Hvis vi for alvor vil ændre det individuelle felt og dermed også det kollektive felt, kan vi måske med fordel vende fokus helt ind i bevidsthedens væsen. Lytter vi derfra med vores bevidste nærvær, vil alle felter forandre sig. Ikke fordi vi forsøger at styre dem i en bestemt retning skridt for skridt. Men fordi vores individuelle mønstre, vaner og præferencer ophører der. Vores indbygget frygt for at miste vores identitet forsvinder der. Der er vores individuelle identitet, blevet til en Bevidsthed. En enhed, hvori alt individuelt sker i enheden. Sammenhængen. Sameksistensen. Så ophører vanerne eller de er der stadig som biologiske love, der går som rytmer igennem Bevidstheden. Men vanerne er ikke længere styrende i det menneske. Oplevelsen af Bevidstheden er styrende.
Måske virker det mystisk og fantasifuldt. Men det er gangske simpelt. Følger de fysiske love. Kan forklares med dem. Kan forklares med lignelserne i diverse religioner. Kan forklares på alverdens sprog. Den samme viden, beskrevet i en tids kontekst igennem tusindvis af år. Ordene er forskellige og skaber forhåbentlig mere og mere afklaring for hver runde vi tager. Men måske er essensen den samme igennem alle tider og måske bliver det en dag almen viden, som vi alle tager for givet i vores daglige liv. En ny måde at leve i livet på.