Vores vejrtrækning styrer vores ve og vel. Ved at bruge vejrtrækningen bevidst kan vi regulere vores parasympatiske system og skabe sundhed i vores hjerte og vaskulære system i kroppen. Vi kan smerteregulere. Derudover kan vi gennem vores vejrtrækning forløse fysiologiske traumer i kroppen og opnå større velvære og klarhed i både krop og sind. Der findes mange forskellige vejrtrækningsteknikker, som jeg benytter alt efter, hvad hver enkelt arbejder med og har behov for. Jeg kan også arbejde med din vejrtrækning gennem manuel behandling, hvor diaphragma og andre hjælpemuskler til vejrtrækningen afspændes. Derudover kan en række fysiske øvelser også benyttes.
Breathwork
En anden måde at arbejde med vores historier og frisættelse af indre historier, er ved at arbejde med Breathwork. I sådan en session trækker man vejret på en bestemt måde, så hjernen overiltes. Herved ryger vi ned i underbevidstheden, hvor vi kan erkende skjulte oplevelser i os. Vi kan gennemleve vores liv og ændre de steder i vores egen historie, hvor vi ikke kunne trække vejret frit og dermed heller ikke kunne forblive vågne og bevidste i sindet. Det kan være rebirthing sessioner, hvor fokus er på vores egen fødsel eller det kan være andre oplevelser fra livet, der spontant ønsker at blive forløst. Man behøver ikke på forhånd at vide, hvilket emne. Sessioner kan således være frie eller være styret af et bestemt emne og fokuspunkt. En session tager ca. 90 min fra start til slut. Det kan foregå individuelt eller på et hold, hvor man skiftes til at være puster og sitter. På hold tager det altså ca. 3 timer ialt.