Læren

Læren

Grundfilosofien på disse sider udspringer af mange års direkte erfaring med meditation og søgen indad. Jeg opfordrer alle, der læser disse sider, til ikke at tage noget for givet men selv at meditere og undersøge, indtil svarene kommer indefra…..og til også der at stille spørgsmålstegn ved alle de svar, der kommer. Bruge dem som midlertidige pejlemærker og slippe svarene igen og søg videre indad. Fortsætte indtil både spørgsmål og svar ophører og efterlader intet andet end direkte erfaring i ethvert givent nu.

Men kort handler disse sider om, at i den direkte erfaring findes kun Bevidsthed. Et nærvær, der er så intenst at objektet (det der opleves), subjektet (den der oplever) og handlingen (interaktionen mellem subjekt og objekt) bliver til en enhed og al dualitet forsvinder. Der er altså hverken en appelsin, én der spiser appelsinen eller smagen af appelsin. Der er blot den direkte oplevelse af appelsin. Ikke som et koncept men som en direkte erfaring af det der er i et givent nu, hvor der ikke findes et før og et efter. Det er umuligt at beskrive med ord og koncepter. Det eneste, der kan siges er, at det er muligt at opleve direkte.

Denne tilstand kaldes i hinduismen for satchitananda (værenbevidsthedlyksaglighed). I denne bevidsthedstilstand er sindet tilfreds. Derfor bliver det stille og trækker sig tilbage eller forsvinder helt. Resultatet er en oplevelse af indre tilfredshed. En oplevelse af lykke. I hinduismen og buddhismen kaldes denne sindtilstand for vores sande natur. Den er altid iboende i os og titter frem hver gang sindet ikke trækker os i en eller andet retning. Hvis man kunne tale om identifikation i denne tilstand, hvilket ikke giver mening, ville identifikationen være JEG ER.

Dualiteten opstår ligeså snart Jeget får identitet i andet end væren. Jeg er den, der synger…den, der bader….den, der er glad. Når det sker, skabes personligheden og med den rejser hele verden og alle forskellighederne sig. Så er der dualitet. For og imod. Rigtigt og forkert. Mit og dit. Så kommer alle følelser i spil. Ikke som strømninger, der går igennem et rum og glider videre ud i det fri. Men som mine følelser, mine tanker, mine oplevelser. Så er alle stemninger pludselig mine stemninger og jeget fanges ind i nettet og mister sin umiddelbare iboende lykke.

For at finde tilbage til lykken kan vi gå mange veje. På disse sider følges en vej i meditation gennem spørgsmålet ”Hvem er jeg?” Dette spørgsmål sigter imod Jeget i os. Meditationsfokus bliver altså Jeget (subjektet) og ikke objekterne (lys, farve, lyd, etc.). Gennem spørgsmålet kommer alle de ubevidste identifikationer, som det personlige jeg er blevet skabt af, til syne. De bliver set og mærket og bliver derved bevidstgjorte. For hver gang det sker, bliver jeget mere bevidst og bliver derved i stand til at blive stående i det bevidste nærvær i længere og længere perioder. På et eller andet tidspunkt før eller siden vil jeget tilsidst kun have sin identitet i JEG ER. Det ubevidste vil være blevet bevidstgjort.

Denne meditationspraksis kan udøves af enhver et hvilket som helst sted. Den kan udøves alene eller sammen med andre. Foregår det sammen med andre, kan det enten foregå i stille meditation, hvor hver enkelt sidder alene i sin egen proces eller det kan foregå i dyader. I en dyade sidder vi to og to overfor hinanden i indre meditation. Den ene tilbyder sit nærvær med sine øjne, med sin stemme ved at stille spørgsmålet til den anden og med sin lytten. Den anden modtager spørgsmålet, mærker efter hvad spørgsmålet vækker og kommunikerer derefter sin indre oplevelse til den, der lytter. Ved i meditation at sætte ord på og blive lyttet til, kan det ubevidste blive forløst. Traumer kan forløses, fordi de bliver mødt med bevidst nærvær. I starten (og senere ved dybe traumer) kan det være nødvendigt at blive mødt af et nærvær i form af et ydre nærvær. En anden person. Senere vil denne praksis kunne implimenteres i den enkelte person, således at han/hun både er ankeret af bevidst nærvær og samtidig er det ubevidste aspekt, som bearbejdes. Som skrevet øverst vil også denne dualitet tilsidst falde bort og der vil kun være det bevidste nærvær tilbage i alle situationer. Men indtil da kan denne meditationsproces gennem spørgsmålet ”Hvem er jeg?” bruges som en klar og tydelig rettesnor.