Den indre Sangha

De tre juveler er hjertet i buddhismen.
  • Jeg tager min tilflugt i Buddha
  • Jeg tager min tilflugt i dharma
  • Jeg tager min tilflugt i Sangha

Jeg tager min tilflugt i Buddha er for mig at se, det at blive bevidst om, hvem jeg er bagved personligheden. Jeg er bevidsthed og i den rene bevidsthed er jeg et med Buddha, Jesus, Ramana og Gud. Der er der kun bevidsthed.

Jeg tager min tilflugt i dharma, hvor dharma betyder buddhas lære og det at udbrede den lære. Min dharma er læren om Bevidsthed, de to veje til bevidsthed og foreningen af dem. Vejen hvor jeg ved at blive ved med at vende tilbage til bevidstheden i mig får kontakt til den flamme, som kan brænde alt det ubevidste (min personlighed) væk, indtil jeg kun har identitet i bevidstheden. En vej, hvor jeg ikke bruger min længsel efter at lande i bevidstheden til at undertrykke min personlighed, men hvor jeg i stedet bruger min kontakt til bevidstheden til derfra at undersøge personligheden og gøre det usynlige synligt. Gøre det ubevidste i mig bevidst, indtil jeg er fri af traumer. Indtil min personlighed er befriet. Indtil bevidstheden kan skinne frit igennem personlighedens hylster.

Jeg tager min tilflugt i Sangha, hvor Sangha er omgivelser, der støtter min vej. Et munkekloster, et retreat. En gruppe af mennesker, der arbejder indad ligesom mig. Den sangha jeg tilbyder, er arbejdet i dyaden. I denne sangha er 2 elementer altid til stede. Den, der lytter i dyaden og den, der taler. Den, der lytter, er intenst nærvær. Bevidsthed. Den, der taler, er den undersøgende. Den lidende. Det ubevidste, der bliver belyst. På vores vej har vi undertiden brug for andre, som kan lytte, spejle og være vidnet, mens vi vælter rundt i det ubevidste og undersøger det. Vi har brug for en anden, som kan være vores anker, så vi kan undersøge trygt og frit.

Den indre sangha er, når et menneske kan rumme at være begge dele på en gang. Den lyttende i dyaden, som er tilstede med sit nærvær og skaber lys nok til, at alt kan komme frem i lyset. Samtidig med, at det menneske ikke har behov for at undertrykke sider i personligheden. Ikke er bange for at blive overrumplet af personlighedens styrke. Når ankeret til bevidstheden er stærkt etableret. Indtil da må vi også søge den ydre Sangha i form af et fællesskab, et retreat. En terapeut. For mig at se vel at mærke en terapeut, der har kontakt til bevidstheden. Ellers er det to blinde, der prøver at finde vejen. Måske lykkes det. Måske ikke. Men trygt er det ikke hele vejen igennem. Det er det selv på stormfulde nætter, hvis kontakten til bevidstheden er etableret. For nogle bliver den etableret hurtigt. For andre tager det tid, selv med en behandler eller Guru, der er dybt etableret i Bevidstheden.